-
1 сторона
sb. flanke, kant, led, part, side, vej* * *sb f plстoроны, сторoн, сторонам1 side;2 partparti; del3 egn4 eksemplerв сторонае afsides; uden for rækkeviddeвзять (принять) чью-н. сторонаy tage ngns parti, stille sig på ngns sideмоё дело сторонаа det har jeg ikke ngt med at gøre; det er ikke min hovedpineпо ту -у langs ell. på den anden sideродная сторонаd fødeegn, hjemstavnс другдй сторона ы 1) på den anden side (set) 2) (ovre) fra ell. på den anden sideс одной сторона ы på den ene side set; set fra den ene sideя со своей сторона ы jeg for min del ell. part.